DanDomain støtter Danmarks Indsamling 2014

danmarksindsamling_blog

På lørdag, den. 1. februar, står hele Danmark igen sammen om at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande, når DR sender det årlige show for Danmarks Indsamling.

Selve indsamlingen har foregået hele januar, og temaet for 2014 er ”Når mor mangler”, hvor Danmarks 12 største humanitære organisationer sætter fokus på konsekvenserne for de mange børn, der må vokse op uden deres mor.

Tolv konkrete projekter på tre forskellige kontinenter skal bl.a. forebygge hiv og aids blandt kvinder, bekæmpe mødredødelighed i forbindelse med graviditet og fødsler, og hjælpe forældreløse børn til en fremtid.

Det er første gang, Danmarks Indsamling går til lande uden for det afrikanske kontinent. Selvom den største del af verdens fattige befolkninger stadig lever i Afrika, har en række afrikanske lande udviklet sig til mere bæredygtige samfund. Samtidig er en række latinamerikanske og sydøstasiatiske lande at finde på OECD’s liste over verdens fattigste lande. Derfor har organisationerne bag Danmarks Indsamling besluttet at åbne op for hele verden.

Formålet er fortsat at sikre langsigtet udviklingshjælp til nogen af verdens allerfattigste mennesker og indfri FN’s 2015 mål. Det betyder blandt andet, at indsamlingen skal bidrage til at halvere fattigdommen, sikre skolegang for alle børn og mindske børnedødeligheden med to tredjedele inden år 2015.

DanDomain støtter Danmark Indsamling 2014, ønsker du at gøre det samme?

Giv et bidrag på danmarksindsamling.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *