Derfor blev Black Friday en succes

2014 blev året, hvor Black Friday gjorde sig bemærket på den danske e-handelsscene, men 2015 blev året, hvor Black Friday for alvor gjorde sin helt store entré, da danskerne gik shop-amok – og det kunne mærkes i DanDomain Webshops.

Ved sidste års bekendtskab med Black Friday oplevede vi nogle driftsmæssige udfordringer forårsaget af de store mængder trafik, der tilgik DanDomain webshops. De erfaringer har vi taget til os, da Black Friday var hypet til det helt store i 2015. Vi tog vores forholdsregler og analyserede på samtlige parametre, så vi kunne yde den bedst mulige service, sikkerhed og stabilitet for vores mange webshops.

“I år har vi brugt nogle tyske prognoser sammen med den mængde data, der er for det danske Black Friday-marked. I Tyskland er Black Friday lidt større end i Danmark, så derfor ville det være relevant at sammenligne med de tal. Yderligere har vi ganget det tal med 1,20 for at være helt sikre. Så vi har simpelthen overkapaciteret med vilje. Antallet af servere er det samme, men vi har nu sat nogle hurtigere ind. Før havde vi en begrænsningen på antallet af filoperationer på 3.000 i sekundet, hvorimod vi nu kan tage 100.000 i sekundet. Det gør, at vi kan være stabile, og det er det, der gør, at vi kan differentiere os på markedet,” siger systemarkitekt i DanDomain, Steffen Vinter.

På forkant med mulige udfordringer

Da det blev midnat, og der blev åbnet op for Black Friday-sluserne, var der en masse af de helt store webshops (ikke DanDomain webshops), der gik ned. De kunne ganske enkelt ikke klare trafikken. Vi var selv klar på slaget tolv, men heldigvis var der radiotavshed. Skulle der dog imod al forventning alligevel være opstået udfordringer, var der bemanding på til at varetage disse opgaver.

“Vi havde oprettet et task force specifikt til eventen, da vi vidste, at der ville blive tryk på. Den kom dog slet ikke i brug, da vi ikke havde en eneste henvendelse om problemer. Hertil havde vi skabt nogle meget lige kommandoveje på tværs af organisationen, således at der ikke var nogle ledere involveret – det var et rent fagligt beslutningsmandat. Det gør os meget agile i forhold til henvendelser. Vi er gået efter vores vision om, at hvis vi skaber et succesgrundlag for vores kunder, så får vi selv succes. Det er hele tanken bag shoppen – at skabe værdi for kunden – som øger vores egen værdi,” siger Steffen Vinter.

Stor succes for DanDomain Webshops

Det gik helt forrygende for vores webshop-ejere, som oplevede fremgang på samtlige salgsparametre. Mest mærkværdigt er den stigende omsætning sammenlignet med sidste år. Det vidner om, at Black Friday skal tages seriøst af webshop-ejerne, og at der er rigtigt mange penge at hente i de kommende år.

Fremgang fra 2014 til 2015 (målt på alle DanDomain Webshops)

  • • Omsætningen næsten tredoblet fra kr. 10,6 mio til 28,1 mio.
  • • Antal besøgende øget fra 548.000 til 988.000
  • • Antal ordrer mere end fordoblet fra 17.000 til 38.000
  • • Konverteringsraten forbedret fra 3,22% til 3,92%

 

Nice to know om dine kunder

  • Sjællændere, svenskere og aarhusianerne adskiller sig fra det globale gennemsnit, da de foretager flest køb i arbejdstiden mellem 10.30 og 17.00.
  • Alle andre køber primært om aftenen efter klokken 18.00.
  • Jo større by, man bor i, jo kortere er beslutningsprocessen for et køb – der bruges færre klik.
  • På Black Friday blev der registreret mere end 900.000 unikke besøgende i DanDomain webshops.
  • På Black Friday tog en sidevisning i gennemsnit 348 ms. Den var lavest klokken 14.00 med 262 ms. og højest klokken 06.00 med 485 ms.

 

Gør det nemmere for dig selv – vælg rigtigt første gang

Nogle af de udfordringer, man kan have med opstart af en webshop, er blandt andet, at det tekniske setup skal fungere. Når du laver din egen netbutik, er det vigtigt, at du kan stole på din udbyder, og at platformen fra leverandøren kan de ting, du vil have i din netbutik. Der findes masser af forskellige løsninger inden for e-handel, og det er derfor essentielt, at du finder netop den netshop, der tjener dig bedst. Se på anmeldelser, prøv en demo, er der sikker hosting, er det på dansk, kan du få support og hjælp til opstart af din netshop?

DanDomain Webshop er Danmarks største kommercielle e-commerce platform. Vores webshop-løsning er blandt de bedste og billigste på markedet, hvor der er mulighed for at integrere med diverse apps som fx økonomisystemer. Så skal du online med din forretning, så prøv vores demo-shop eller ring på 88 82 04 90 og få en uforpligtende snak om dine muligheder for en professionel shopløsning. Vi hjælper dig hele vejen fra opstart til succes, og du kan skalere op og ned efter behov.

Prøv din demoshop nu

 

Dennis Wormark Larsen

Dennis Wormark Larsen

Content Manager at DanDomain
34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.
Dennis Wormark Larsen

Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)

Dennis Wormark Larsen

34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.