Glædelig jul(ehandel) og godt nytår(sudsalg)

Julehandlen buldrer derudaf og heldigvis for det. Forhåbentlig sprænger den alle rekorder, og imens du pakker og sender, så sveden springer, arbejder vi hårdt på nye tiltag til det kommende år.

Du kan se frem til initiativer, som gør det nemmere, sjovere og mere profitabelt at være webshop8 ejer. Det var cliffhanger # 1, men først et lille tilbageblik på nogle af de ting, der er sket i årets løb.

Har du stadig ikke din egen webshop? Så opret webshop her

2014 var året, hvor alle vores shops fik ny motor
Efter flere års hårdt arbejde med udvikling og migrering, er alle shops nu flyttet til vores nye platform. Og hvad så, kunne du blive fristet til at spørge, for du kan jo ikke se, at din shop ser væsentlig anderledes ud?

Det har været hele pointen. Et af hovedkriterierne for projektet var, at det skulle ske i ly af natten og uden væsentlige ændringer i den synlige del af produktet.

Der lå megen kærlighed og mange nattetimer i den gamle platform, men den var lidt for tæt på sidste salgsdato i forhold til at kunne tilbyde den hastighed, skalerbarhed og fleksibilitet, vi stræber efter. Vores mål er nemlig, at du kan vokse fra grønskolling til matador uden at skulle bekymre dig om hosting, caching, web acceleration og andet teknisk mumbo jumbo.

Det kan du nu. Så uanset om du vælger en micro- eller herregårdsbil, så har du musklerne fra en fuldblodsracer til rådighed. Noget vi er meget stolte af, og som man sjældent finder i tilsvarende systemer.

Åbenhed, økosystem og apps
Den nye platform har også betydet, at vi har øget antallet af udviklere betragteligt. Alle med teknisk snilde og interesse kan nu udvide funktionaliteten af shoppen gennem vores API og udviklingsværktøjer.

Men vigtigst af alt, så kan vores nuværende og kommende App-Partnere, efter godkendelse, publicere deres Apps i shoppens nye AppStore. Apps som gør livet som shopejer lettere for alle, der hellere vil fokusere på forretning end teknik.

Allerede nu er der flere spændende apps fra vores partnere:

  • Udvidet søgefunktionalitet med Google Analytics funktionalitet
  • Et knivskarpt content marketing og blog tool
  • MailChimp integration der bl.a. gør det muligt at segmentere nyhedsbreve på baggrund af kundens ordrer
  • Lettere og billigere håndtering af pakker
  • Pakkedistribution til automater i en stor del af Danmarks supermarkeder

Det er kun begyndelsen. Vi er i dialog med mange spændende nye partnere, som vil være en del af vores nye økosystem. Flere nye og spændende projekter er klar til test og publicering i begyndelsen af det nye år. Det var cliffhanger # 2.

Viden, værktøj og netværk til succes
Teknik er ikke alt, og den hjælper dig ikke med alle de udfordringer, du møder som e-købmand. Blandt andet derfor startede vi vores .TakeOff koncept, hvor vi har hyret eksperter til at afholde gratis inspirationsseminarer indenfor bl.a. søgemaskineoptimering, internationalisering, content marketing og sociale medier. Desuden har vi holdt et utal af start-up kurser i Randers og ”kom i gang” foredrag i hele landet i tæt samarbejde med Ivækst.

Alle aktiviteter har været en kæmpe succes, som udover faglig viden og inspiration har skabt nye venskaber og samarbejde mellem mange webshopejere. Denne type aktiviteter kommer I helt sikkert til at høre mere til i det nye år, ligesom vi arbejder på andre idéer og værktøjer, der kan gøre det sjovere at være webshopejer.

Trends i det kommende år
Søgemaskineoptimering vil fortsat være et vigtigt fokusområde for os. Vi har stort set altid ændringer, tweaks og forbedringer med i vores løbende opdateringer, hvilket også har været tilfældet i år. Derudover har vi bl.a. tilføjet understøttelse af ”product listing adds” og ”rich snippets”.

Det mest bemærkelsesværdige har nok været vores Shop SSL-projekt, hvor du nu nemt kan købe et SSL-certifikat, som en månedlig service til webshoppen (Du slipper for bøvlet med at købe dyre certifikater og fornyelser). Et projekt vi satte i søen, da Google annoncerede, at de fremover vil favorisere SSL-beskyttede websites i deres søgealgoritme .

Men der er mere i vente. I årets første måneder lanceres en feature, som rigtig mange har ventet på, og som vi som de eneste leverer både kvit og frit og out of the box. Alle der har prøvet det har været begejstrede, og efter 6 måneders udvikling er vi ellevilde for snart at kunne løfte sløret. Vi regner med at starte betaprogram i januar, så hold øje med shopnyhederne (cliffhanger # 3).

Mobile first er det nye sort, og ikke kun fordi det lyder smart. I USA kommer over halvdelen af de besøgende i webshops fra en mobil, og det er ikke kun vindueskiggere. I UK, hvor besøgstendensen er den samme, foregår 36 % af alle onlinehandler via mobilen.

Heldigvis har vi haft understøttelse for responsive designs som en af de første i DK, og er du ikke kommet med på vognen, så prøv de tre gratis temaer fra 2014; Technologic, Basic og Basic Plus. De er alle responsive, SEO-optimerede og lette at tilpasse med egne farver, billeder og tekster.

Vil du have noget mere endnu personligt, så lad os hjælpe dig med at finde en designpartner, der passer til dit temperament og budget. Det behøver ikke at koste en formue med vores løbende designkampagne. Du kan forvente flere mobilunderstøttede features og responsive skabeloner i det kommende år.

Mere konkurrence på betaling og fragt er gode nyheder for dig som shopejere. Af de mere succesfulde nye løsninger er Swipbox, som kan betyde en væsentlig besparelse for dig som shopejere, men også større fleksibilitet for dine kunder i forhold til afhentning af varer.

På betalingssiden har vi slet ikke set den ventede succes fra betalingssystemet Paii, der var slået stort op af mobilselskaberne. Paii fik desværre langt fra fik den markedsføring og opmærksomhed, løsningen fortjente, men nu har bankernes løsning Swipp købt Paii, så der er garanti for store nyheder i 2015.

I den helt positive ende har vi vores nye integration til delbetalingsløsningen ViaBill, hvor dine kunder kan købe rente- og gebyrfrit over 24 måneder. Løsningen, der er gratis hos både os og ViaBill, har givet flere webshops en øget omsætning på op mod 10 %. Imponerende, at en ny betalingsform kan have så stor betydning.

Også i det kommende år vil vi gøre vores bedste for at lave integrationer, der gør det lettere for dig at følge med på betalings- og distributionsfronten.

Omnichannel har været årets buzzword i e-handelsbranchen. Og hvad betyder det så på godt jysk? At kundernes købsproces involverer information, de finder i såvel fysiske butikker, på mobilen, via sociale medier, venner osv.
Og ikke mindst at succesfuld markedsføring tager højde for samspillet mellem de forskellige kanaler, og gør det muligt at følge kunden på tværs af enheder og medier.

Er du interesseret i at dykke mere ned i emnet, kan jeg anbefale Rasmus Houlinds side omnichannelmarketing.dk.

Også på dette punkt har vi flere spændende partnere og projekter undervejs, som kan hjælpe dig med at give dine konkurrenter baghjul. Og de kræver hverken egen udviklingsafdeling eller komplicerede implementeringsprojekter. Let’s face it, det er derfor, vi er her.

Du ønskes en god jul(ehandel) og et succesfuldt nytår(sudsalg) fra undertegnede og resten af webshop8 teamet. Vi glæder os til 2015, og det bør du også gøre (cliffhanger # 4).

De bedste hilsner

 

Niels Reinau

Executive Vice President

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.