“Kvalitet” er nøgleordet til en høj Google-rangering

“Kvalitet” står der med store bogstaver på det hvide lærred. Dernæst “SEO”, som er aftenens emne på .Takeoff seminaret.

Foran det store lærred står foredragsholder, René Poulsen, fra firmaet Wiseo, som er specialist i SEO (søgemaskineoptimering). Han taler med næsten lige så store bogstaver, når han adresserer de godt 85 deltagere denne torsdag aften hos DanDomain om vigtigheden af at behage Google. Han taler bl.a. om optimering af teksterne på ens hjemmeside eller webshop, så man bliver belønnet med en høj rangering af Google. Dertil manifesterer han, at Google skal behages med kvalitet.

“Det er Google, der bestemmer vores succes, så vi skal dælme opføre os ordentligt,” lyder melding klart fra René Poulsen.

Kvalitet hos Google handler om, at du som webshop- eller hjemmesideejer skriver noget om dine produkter til dine kunder, som er brugbart, informationsrigt og får dem til at købe. Ikke mindst skal det skrives, så det henvender sig til mennesker og ikke til en computer.

Et godt eksempel på en virksomhed, der forstår sig på at skabe distance til konkurrenterne, er Nettosten, der gør meget ud af at skrive gode tekster om blandt andet lavasten i høj kvalitet. SEO er en forankret del af deres daglige arbejde, hvor de gør meget ud af at levere kvalitet til forbrugerne, som eksempelvis ses her ved produktet fire glass. Gør derfor noget ud af dit content. Så vinder du pladser på Google.

Vil du også have succes på Google med en SEO-optimeret shop? Start egen webshop

Du kan ikke narre Google

Få år tilbage var det således, at du kunne skrive en masse indhold på din hjemmeside, hvor du opremsede en række ord og sætninger, som beskrev din forretning. Det kunne være bestemte søgeord, som du gerne ville findes på. Hvis du angav disse ord i 5-20 procent af indholdsmængden, ville du opnå en højere placering på Google. I dag ser Googles univers dog noget anderledes ud. Søgealgoritmen, der ligger bag, når du søger i søgefeltet, er blevet så intelligent, at den kan skelne mellem kvalitetsindhold og indhold, der er skrevet for at fange Googles opmærksomhed. Den er dertil blevet så snu, at den straffer din hjemmeside eller webshop, hvis sidstnævnte er tilfældet.

“Det handler om, at vi gør, som Google siger,” lyder det eftertrykkeligt fra talerstolen fra René Poulsen. Og han fortsætter.

“Når man skal lave sit indhold, skal man tænke på; hvad er det, kunderne ønsker og tænker, når de skal finde et produkt som mit. De søgeord, du kommer frem til, skal din side eller shop indeholde. Men samtidigt skal det være skrevet, så det er noget, der fanger kunden,” lyder de vise ord.

Der ligger rigtig mange timers manuelt arbejde bag god SEO, og det overrasker flere af deltagerne, hvor mange kræfter der egentlig skal lægges i det. De går dog til det med krum hals, da de ved, hvor vigtigt det er for deres forretning.

seo3
Michael Christiansen og toejforboern.dk er genganger til SEO-seminaret.

“Nu er det anden gang, at jeg er her, og der kommer nye ting til hver gang. Jeg synes, det er godt at få udvidet sin horisont omkring det, så det er rigtigt godt at komme her. Jeg tror, jeg bruger et par timer om dagen på at lave SEO for at kunne være med,” lyder det fra Michael Christiansen, der er medejer af toejforboern.dk.

seo2
Rasmus Skov fra oliebiksen.dk glæder sig til at lave mere SEO på sin webshop.

“Jeg er kommet for at få nogle guldkorn, og det har jeg bestemt fået med. Jeg troede, at jeg havde rigtigt godt styr på det, men der er helt sikkert nogle ting, jeg skal hjem at se på nu. Det er lidt noget fis, at vi skal gøre så meget for at behage Google, men vi er jo nødt til det for at overleve,” siger indehaver af oliebiksen.dk, Rasmus Skov, som tilføjer, at han nok skal hjem at bruge et par dage mere på SEO.

Har du ligesom Michael Christiansen og Rasmus Skov lyst til at blive klogere på SEO eller andre spændende emner, så hold øje med vores kommende .Takeoff seminarer, hvor der allerede er nyt på programmet. Tilmeld dig gratis her.

 

Dennis Wormark Larsen

Dennis Wormark Larsen

Content Manager at DanDomain
34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.
Dennis Wormark Larsen

Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)

Dennis Wormark Larsen

34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.

One thought on ““Kvalitet” er nøgleordet til en høj Google-rangering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *